Planen om at gøre Danske Bank til en Better Bank i 2023 bevæger sig langsomt frem. Tankegangen er konservativ i sin karakter med et tema om mindst mulig forandring. Ledelsen ønsker at fastholde bankens brede struktur med et enormt volumen opgjort i balancesum (4.109 mia. kroner + off balance poster og eksterne aktiver under forvaltning). Indtjeningen er imidlertid lav målt set i forhold hertil, og afkast/risikoforholdet må med andre ord vurderes som dårligt. Ledelsen tør ikke ændre på noget afgørende, så banken sidder i en fastlåst situation. Best case er, at tidens gang vil løse problemerne, mens worst case er, at den risikoudsatte megabank rammes af en ny krise udefra.
I medierne opfattes bankens svage punkt som skandalesagerne i Estland og en række andre problematiske afsløringer, men det er ”vand under broen”. Afdækningen af nye særprægede problemsager har langt mindre omfang, men det bruges af medierne som bevisførelse for mangel på ledelsesmæssigt ansvar.
Den operationelle konklusion burde i stedet være, at banken simpelthen har været – og stadigvæk er – større end forsvarligt, når ledelsen tydeligvis ikke har styr over tingene. Derfor bør banken opsplittes og downsizes. Hvis aktionærernes repræsentanter i bestyrelsen og storaktionæren A.P. Møller Holding ikke vil gribe ind, må Staten via Finanstilsynet. Men forargelse er pressens salgsvare – ikke erkendelse af problemets kærne og forslag til konstruktive forbedringer.