Midterfeltet af C25-listen kendetegnes af mangel på klar upside dynamik eller en så uklar situation, at man som investor er nødt til enten bare at opgive dem fuldstændigt som placeringsmulighed eller man må målrettet undersøge de pågældende selskabers forhold grundigt.
Generelt er det en god investor-regel kun at gå efter aktier med et klart potentiale. Hvis man skal lede efter guldet, er der nok ikke noget at komme efter! Vælg hellere mellem gode ting end at bruge tid på at lede efter mulige ”skjulte perler”, der kan være gemt i en stor pærevælling. Det ligner mere antik-krejlere. Risikoen for at tage fejl er alt for stor, og tidsforbruget er næppe ulejligheden værd. Verden er fuld af gode og forståelige placeringsmuligheder, så hvorfor bruge tid på tilfældig lykkejagt?
Denne artikel dækker midterfeltet i Gul zone, hvor der mangler maskinkraft til en videre optur for aktien i øjeblikket. Uanset det har selskaberne dybest set et lovende potentiale, som kan sættes i skub igen. Disse aktier er ”bare” havnet i en form for pausetilstand? Vurderingen som placering vil være Hold, men en dvaletilstand passer kun til tålmodige investorer. Friske folk ville sælge.
Hold-gruppen
I min optik er der tre C25-selskaber med dette kendetegn. Det drejer sig om Carlsberg, Demant og Rockwool. Man kan diskutere, om der er tale om en lang pause før der på ny kommer skub i en positiv udvikling af forretningen, eller om de er gået permanent ned til et moderat tempo i fremdrift. Det er jo et åbent spørgsmål i denne gruppe, hvilket betyder, at jeg mener, at der er begrundet håb om fornyet fremgang. Der er tale om en mindre udtalt form for Toppish situation end de forhold, som gør sig gældende for aktierne i den røde gruppe, hvor salg eller neddrosling må anses for at være relevant.
Carlsberg
Ledelsen er i færd at færdiggøre en langsigtet revitaliseringsplan, som afbalanceres ud fra hensyn til aktionærernes legitime krav på omsider at få et ordentligt afkast (der foregår en høj udlodning for at støtte aktiekursens udvikling) uden svækkelse ved fornyet stigning i nettogælden. Det store engagement i Rusland udgør en vedvarende fastlåst situation, som reelt kun opblødes af fremgang i resten af koncernen. Man udvander Ruslandseksponeringens betydning – tiden læger alle sår, men den samlede performance belastes naturligvis. Ekspansionen ind i Rusland foregik i årene 2000- 2008. Det har været en stor fejltagelse – indtil dato. Forværringen af den politiske magtelites opførsel burde ikke være kommet som en overraskelse for en bestyrelse med professorer i centrum.
Aktiemæssigt er Carlsberg havnet i en underlig situation efter mange år med skuffende performance – og det gælder både forretningsmæssigt og på børsen. Forventningspresset angående virkeligt store forbedringer er højt, men det kniber stadigvæk med at komme op i omdrejninger. Frem for alt savnes der en profilering af Carlsberg’s produktsortiment som dynamiske Brands (man råder over så mange velkendte mærker, at man ikke tør satse ved at vælge imellem dem). Mærkevarestatus kan principielt give aktien en højere værdiansættelse end andre selskaber inden for føde- og drikkevarer, men det forudsætter succesfuld indsats med profilering af få udvalgte mærker. Her opererer ledelsen med en tåget form for portefølje-management i stedet for en stringent satsning på få udvalgte produktnavne. Så vidt udviklingen kan gennemskues udefra, har Carlsberg størst fremgang i lande med et lavt prisniveau per hektoliter – og det er jo en dårlig struktur for indtjeningen.
På aktiemarkedet handles Carlsberg aktien med en overpris (præmie) pga. sin mærkevarestatus med kendte produkter og høj kvalitet. Sidstnævnte har altid været selve Carlsberg’s DNA. Det udgør dog ikke længere noget stort fortrin, idet alle tilbageværende bryggerier i industrilande har en høj standard. Smag, emballage og reklamer varierer, men indholdets kvalitet er i orden nu til dags – ellers lukker du hurtigt.
Med et pænt højt kursniveau set i forhold til indtjening, egenkapital, rentabilitet og risikoen på de store aktiver placeret i Rusland er Carlsberg aktiemæssigt blevet en skygge af sin egen tidligere storhed fra epoken før år 2000.
Derfor hænger aktien fast på grundlag af investorernes historiske glæde og håb om mulig fremgang – ellers ville de sælge massivt ud og finde bedre placeringer. Denne underlige fastlåste situation gør aktien til en Hold position. Som investor kan man læne sig op ad selskabets indre styrke, mens man venter på fornyet dynamik og/eller en positiv forandring af forholdene i Rusland, så de store aktiver og aktiviteter i dette land kan få et nyt take off. Det repræsenterer en kæmpe option. Hold er konklusionen for tålmodige investorer, mens personer med virkelyst kan sælge og bruge pengene på noget hurtigere end en stor og langsom bryggerhest.