Nøgleordet til at beskrive situationen på aktiemarkedet netop nu er: Uklarhed. Vi er havnet i en mærkværdig form for pausetilstand, hvor vigtige beslutninger og begivenheder med real karakter er på vej.
Dette forløb vil komme til at påvirke aktiemarkedet såvel som de baggrundsprægede markedsforhold for renter, valutakurser og råvarepriser. Vi befinder os kort sagt på et spændende tidspunkt, hvor store kræfter kan blive sluppet løs. Verden vil formentlig blive forandret markant.
Dilemmaet er, at en række kraftfulde faktorer er i spil på et tidspunkt med tilspidsede forhold. Den eksisterende økonomiske situation er anstrengt omkring uholdbare renteforhold nær nulpunktet og et kursniveau på aktiemarkedet, som fortsat ligger tæt på All Time High.
Situationsbeskrivelsen kan udlægges således: Perspektivet ved årets start var genrejsning og normalisering af økonomien, idet corona-belastningen var ved at ebbe ud.
Væksten tegnede til +4 pct. med et ensartet tempo i alle store lande. Problemer med flaskehalse og opadgående prispres ville løse sig i løbet af året.
Lempelig pengepolitik kunne afvikles, da økonomien ville udvikle sig godt og give øget beskæftigelse. Renterne ville langsomt kravle opad uden at bremse væksten. Alt var under kontrol, og vinden kom atter ind i ryggen.
Som bekendt holdt dette scenarie kun i knapt to måneder. Rusland torpederede fremgangen med sit angreb på Ukraine.
Økonomisk er der tale om et såkaldt eksogent chok. Det gik ikke som præsten prædikede.
Aktiemarkedet var og er for langt foran økonomien
Inden jeg vil drøfte de nye påvirkningsfaktorer, som er sluppet løs ved angrebet på Ukraine, er det nødvendigt at forstå markedssituationen for aktierne, altså status. Det er nemlig helt blevet glemt som følge af den løbende strøm af nyheder fra Ukraine og store udsving i priserne på en række finansielle aktiver.
Alt flyver rundt i luften i øjeblikket. Som investor savner man blot en rimelig grad af stabilitet og forudsigelighed.
Balladepunktet er for mig at se, at kursniveauet på de afgørende børsmarkeder var begyndt at køre træt i løbet af andet halvår 2021. Opturen indtil da var foregået på trods af skadevirkningerne ved corona-tiltag.
Det inflationære gennemslag var forsinket, men det er nu ved at rulle igennem med fuld kraft. Ukraine-inflationen vil også ramme os med en forsinkelse.
Tidsforskydningen gælder derimod ikke priserne på olie. Energi i bredere forstand i EU-landene har endog været placeret foran prisudviklingen på oliemarkedet.
Vi stod før Ukraine-angrebet over for en Bear Market Test, BMT, af aktiemarkedet. Der gik koks i afviklingen af dette punkt i aktiemarkedets indre liv pga. Ukraine-angrebet, som gav helt nye påvirkninger.
Det danske marked og USA’s tech-aktier med NASDAQ 100-indekset som målestok nåede dog at få en BMT-rystetur. Resten af børserne slap med skrækken – i første omgang?
Problemet er, at optimismen på aktiemarkedet er langt større, end virkelighedens reale forhold giver grundlag for. Min vurdering er naturligvis åben for diskussion, da der er tale om forventninger til fremtiden.
IT-jublende investorer ser ud til at være parat til at satse videre på USA-børsoptur. Selv om den ene IT-gigant efter den anden punkterer i børskurs, så fremkommer der ingen salgsbølge.
Det ligner Krypto-feberen, hvor overmodige investorer holder fast og ignorerer vilde prisfluktuationer og stribevis af rædselsvækkende eksempler på ”Dine penge er bare pist væk”. Hvis det kræver et decideret børskrak for at genoprette ro og orden, ja, så ender udviklingen vel med et kollaps?
Ukraine-angrebet og en omfattende krig
Ruslands angreb på Ukraine d. 24. marts kom som et chok, idet Putins metodik indtil da havde været at optræde truende ved at opmarchere militære styrker rundt om landet.
Desuden var russerne blevet forsinket af en kortvarig aktion i Kasakhstan og forsøg på at inddrage Belarus i en angrebsalliance. Sidstnævnte lykkedes ikke direkte, men indirekte er det vel tilfældet.
Ukraine-krigen repræsenterer en så forrykt krigsførelse, at de vesteuropæiske lande, EU, er dybt rystede. Der er tale om en overskridelse af enhver form for acceptabel adfærd.
Rammerne herfor blev fastlagt i den westfalske fredsaftale fra 1648. Nøglen mellem lande er gensidig accept af landegrænser, og at man afholder sig fra involvering i andre landes indre forhold.
Pointen ved Putin-styrets angreb er derfor vidtrækkende. Ingen kan og vil længere stole på Putin-regimet.
Dermed er der tre udveje for Ukraine-krigen: Enten accepterer man Ruslands gentagne angreb og udvidelse af landet ind i andre nationer og Ukraine og Vestlandene giver op, eller man må som led i en fredsaftale tilkoble Ukraine til EU-inklusive aftaler om militær samarbejde, eller man kan trække tiden ud og vente på en magtomvæltning i Moskva med skift til en ny og ansvarlig statsledelse.
Før eller siden vil styret i Kreml jo kollapse.
Men ting tager tid, og der er ingen vej tilbage for Putin. Hans tid er forbi. Ideen i hans påståede redningsaktion for russere i andre lande spoleres af de forfærdelige gerninger, som hans styre selv udfører.
Intet menneske med egen fri vilje og forstand vil ønske at blive indlemmet i Rusland. Blod på hænderne kan man ikke løbe fra, men hvem vil af egen fri vilje påtage sig et så tungt ansvar?
Krigen er blevet langt mere omfattende end den hurtige sejr, som var planlagt. Ukraine er blevet et pindsvin, som den russiske giftslange er ved at stikke sig selv ihjel på.
Jo længere krigen varer, des større tab og efterfølgende konsekvenser. Beklageligvis vil det også påføre resten af Europa en stor belastning, indtil destruktionens tid er overstået.
Inflation udhuler købekraften, presser renten op og kan udløse recession
I kølvandet på corona-nedlukningerne er der kommet gang i store prisforhøjelser. Mekanikken udfolder sig især inden for områder med decideret mangel på varer, komponenter og medarbejdere.
Men alt og alle er parat til at skrue op for deres salgspriser, så snart muligheden åbner sig. Der tales i flot managementsprog om ”proaktive prisjusteringer”.
Man skal jo helst undgå at komme bagud. Begrebet samfundssind blev genopfundet i corona-tiden, men det er gået i glemmebogen.
På nuværende tidspunkt er problemet, at købekraften falder markant, og dermed er der risiko for en økonomisk opbremsning. Vi må alle spare og bruge pengene på de nødvendige ting.
Pensionister påtænkes tildelt ekstra tilskud for at rette op på nedturen. Velfærdsstaten er i knibe.
Højere renteniveau er også under udvikling på lånemarkedet. Centralbankerne er for deres vedkommende langt bagefter med at forhøje renterne over for private banker, som udgør deres ”kundekreds”.
Påvirkningen af priserne på boligmarkedet er forsinket, men her trækker de sorte skyer også sammen. Salget af nye huse hos HusCompagniet er dykket i første kvartal, men deres ordrebeholdning er fortsat stor. Pilen peger nedad.