Ideen i teknisk kursanalyse er at afdække/forstå børsaktørernes adfærd ud fra den prisdannelse, som finder sted. I den hårde udgave bruges forskellige kurstekniske værktøjer (model-tankegange) til at fastlægge en diagnose af det hidtidige forløb. Her ud fra kan man så komme med et skøn for kursudviklingen videre fremover.
Det er jo udviklingen fremover, som er interessant, mens de allerede indtrådte kursforløb ikke i sig selv kan bruges til ret meget operationelt. Det er bare et gyldent bagspejl uden værdi, hvor alle og enhver bagklogt kan forklare alt. Det skal tilføjes, at der ikke kun findes en enkelt model for brug af kursteknik, men der er en stribe indikatorer og mange fortolkningsmuligheder. Man må prøve sig frem ved selv at foretage tekniske analyser.
Jeg vil i denne artikel prøve at se på de danske C25-aktiers kursudvikling og afkast i indeværende år med henblik på at kunne udgrunde et muligt perspektiv fremadrettet. Det er min egen opfattelse og tankegang, som udtrykkes heri, og hver enkelt investor må så prøve at se på tingene ud fra vedkommendes muligvis afvigende syn på tingene.
Pointen i det hele er, at man bør ”screene” hele børslisten, og så opdele papirerne ud fra vurdering af upside/downside. Så kan der handles, hvis man mener at der er grund til det, eller man må acceptere at tage de kursudsving, som vil komme.
Samlet har det danske C25 indeks i år præsteret et afkast på 18 pct., og der er jo næsten to måneder tilbage. Indekset befinder sig tæt på All Time High. De danske aktier har klaret sig imponerende igennem 1½ år med Corona-nedlukning og en stribe overraskende følgevirkninger.
Strukturen angående selskabernes størrelse og vægt i indekset spiller også ind, idet tungvægterne trækker afkastet op. Novo Nordisk er maskinkraften. Det simple gennemsnit er på +15,5 pct.
Få aktier følger gennemsnittet
Børsudviklingen er bemærkelsesværdig ved et forløb, hvor få selskaber ligger tæt på gennemsnittet. Det er jo ellers tankegangen og argumentet i teorien, om at det er umuligt at slå markedet og derfor skal man bare bruge indekset som facitliste.
Sagen er kort fortalt, at der i år ikke er tale om konvojsejlads men om gevaldige udsving til begge sider. Novo Nordisk er trods sin rekordstore vægt højdespringer med +70 pct. i kursstigning. Omvendt er de to store grønne aktier, Ørsted og Vestas, i år havnet i den anden grøft med kursfald på hhv. 30 og 27 pct. A.P. Møller – Mærsk og DSV, der begge har stor vægt, ligger omvendt i top med afkast.
Gruppen af selskaber med et afkast i omegnen af gennemsnittet består af: Carlsberg, Coloplast, Genmab, Netcompany, Royal Unibrew. Et par halter lidt bagefter uden at falde igennem: FLSmidth og Danske Bank.
Selskaber der er løbet tør for benzin
Aktiernes langstrakte og imponerende optur indebærer, at nogle selskaber er kørt træt og ser ud til at være løbet tør for benzin. Investorerne tager stikket hjem og holder pause.
Jeg mener, at Chr. Hansen og SimCorp klart kan placeres i denne kategori. Selskaberne fejler ikke noget, men de var ”bare” blevet alt, alt for højt prissat, og vupti røg de sydover – og så kommer der en strøm af ”sure opstød” omkring deres manglende evne til at performe godt. Investorener er nemlig skuffede over at blive svigtet af deres kursraketter, men balladepunktet er dybest set, at selskaberne ikke er ramt af noget ondt, men det var investorerne selv som fik sendt børskursen voldsomt højt op og dermed frembragte en situation som til sidst endte med et dyk.