Vestas contra Ørsted

af | aug 18, 2021

Mange investorer fokuserer på Danmarks to grønne mastodonter.

Køberinteressen forekommer at være mere bestemt ud fra holdning end økonomiske overvejelser. Vindmøller har et stort fortrin frem for andre vedvarende energikilder: de er synlige i landskabet og fremstår som ikoner og manifesterer dermed den grønne udvikling. Politikere er også langt mere begejstrede for et spektakulært broprojekt end en langt bedre løsning med en tunnel, som ingen kan få øje på.

For vindmøller er der dog lige en bivirkning mht. placering: Not in My Backyard. Grønt er godt, men det skal bare ikke placeres lige i nærheden af mig.

Det langsigtede perspektiv er vigtigt at overveje i en satsning på grønne aktier. Teknologien presses frem i et hurtigt tempo. Derfor er vi slet ikke nået frem til de rigtige og holdbare(!) løsninger endnu, altså de bedste metoder til energihåndtering (produktion, lagring, distribution, anvendelse).

Formentlig vil solenergi opnå bedst rentabilitet og størst udbredelse, men stedets forhold er vigtige. Al jordens energi kommer fra solen og jo mere direkte udnyttelse des bedre. Et andet aspekt angår anvendelsen af energi hos slutbrugeren. Her stiller decentral energiforsyning langt mindre krav til et elnets kapacitet. Det vil muligvis vise sig at blive en betydeligt bedre løsningsmodel end den igangværende centralistiske udvikling med satsning på mega-vindmølleparker. Strukturforhold fastlægger rammen og påvirker mulighederne for andre løsninger. Det er nu til dags politisk styret, og denne beslutningsmodel har desværre vist sig at være dårlig – ofte selvdestruktiv. Ikke noget godt perspektiv for fremtiden at overlade endnu flere forhold til centralistiske ”myndigheder”.

Udviklingen af energiforsyningen er i stadig mindre udstrækning fri. Strukturen er politisk styret (og dermed af ideologiske påfund frem for økonomi). Indgangsvinklen i en række lande har da også været organisationsbetinget. Elforsyningssystemer i de førende lande inden for vedvarende energi som Danmark har typisk været drevet via statsregulering.

Se hele artiklen på EuroInvestor