Året 2024 er gået og Lau Svenssen har lige fremlagt sin årlige nytårstale for EuroInvestor, læs herunder eller hør i linket hans synspunkter på aktieåret 2024, og hvad han ser af fremtiden for 2025.
Kære trofaste Millionærklub-lyttere,
Tid er en af de fem faktorer, som bestemmer forløbet af de fleste ting i verden. Defire andre er Udbud, Efterspørgsel, Struktur, og Mennesker (personer).
Tidsfaktoren dækker dog over to mekanismer, som ofte kan være sammenhængende.
Tid har betydning i form af udstrækning af et forløb. Det kender vi fra aktiemarkedet i tekniske analysebegreber som Momentum og Relativ Styrke. Man kan nogle gange opdage, at der er ved at indtræffe en forandring af en eksisterende situation.
Den anden mekanisme er selve tidspunktet, hvor historiens store ur pludselig falder i slag – og uventet indtræffer store begivenheder.
Verden forandres– og dermed historiens gang. Her er der Leads og Lags. Selv om et omskift kan indtræffe pludseligt og med overraskende kraft som magtomvæltningen i Syrien efter 14 års borgerkrig, så vil der i reglen blive tale om indledning af et nyt forløb med langstrakte strabadser og ikke et smertefrit spring ind i en ny, stabil situation.
Næsten alle dybe forandringer fører til blodsudgydelse. Portugals Nellike-revolution i 1974 er den store undtagelse.
Her i landet glemmer vi, at Treårskrigen og nederlaget i 1864 var vævet sammen med indførelsen af en grundlov. Reminiscenser fra Enevældens tid for at skabe en blød overgang findes stadigvæk.
Vi befinder os sandsynligvis på et tidspunkt med udsigt til markante forandringer. Vores syn på verden kan ændre sig.
Vi lever i et gammelt, hensygnende vesteuropæisk land med en struktur og kultur, som baserer sig på kristendommen. Tanken om alle menneskers medfødte ret til at være frie og lige blev cementeret i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring.
Det udgør fundamentet i vore dages styreform med demokrati. Beklageligvis har tidens gang ført til en kvælende anvendelse af politisk magt.
Vestlandene er endt som ufrie, dysfunktionelle superstater. Jo større statsmagt, des dårligere performance.
Fy-ordene er skat og kontrol. Jura og IT er magthavernes redskaber. Valg bruges til at legitimere deres partiorganiserede ret til at regere over folk. Vi lever på renomméet.
De gamle, vestlige I-lande rummer knapt 1,0 mia. mennesker. Hertil kommer skønsmæssigt 1,0 mia. kristne i andre lande.
Der er både tale om nationer med kristent flertal og struktur, og mindretal som lever rundt om på jordkloden. Guds rige er et troens rige.
Her kommer man ind som person med et navn – ikke ud fra en kollektiv velsignelse af et kirkesamfund eller en nation. På dommens dag er du alene.
Verdens befolkning er nået op på 8,2 mia. Væksten i absolutte tal er størst i de muslimske lande, som omfatter ca. 1,8 mia. mennesker.
Den økonomiske udvikling i disse landehalter dog bagefter dynamikken i især Asien, så indkomsten pr. indbygger ”udvandes” relativt.
Koden for fremgang i verden er ellers lige til at kopiere: først skal mani et samfund blive klogere, så vil fødselstallet af sig selv falde og der opnås stigende indkomst pr. borger.
Hvis værdien af olie og naturgas udhules eller helt forsvinder en dag,vil det gå galt i Mellemøsten (og Rusland). Det er Europas baghave.
Sammenhængskraften i og mellem de muslimske lande er lav. De mangler en kernenation. Pilen peger derfor i retning af opbrud og problemer.
Det perspektiv skal Vestlandene (især EU), Kina og Indien forholde sig til. Indtil videre foregår emigration på individuel vis.
Hvis det ender med egentlige folkevandringer, vil det oplagte mål med plads og nærtstående kultur være Centralasien, altsåRusland & Omegn.
Landets dage med jordens største areal og tilhørende naturressourcer, kan nærme sig sin afslutning – og et magtmæssigt tomrum vil give plads til indtog af nye folkeslag.
Ukraine – fred og fremtid
Før verden en gang ude i fremtiden udvikler sig så drastisk, må vi forholde os til de konkrete forhold her og nu omkring en afslutning af krigen i Ukraine.
Krigens varighed, altså tiden, spiller en vigtig rolle, idet der er snart er gået tre år fra det mislykkede russiske forsøg på at erobre hele landet.
Man burde vel betegne det Fortsættelseskrigen i lighed med Finland i Anden Verdenskrig, da hele forløbet indledtes i 2014. Belastningen af både Ukraine og Rusland er vokset gevaldigt siden det mislykkede stor-angreb i februar 2022.
Konsekvenserne breder sig længere og længere ind i Rusland pga. fjernstyrede våben og angreb udført af agenter.Man er ved at vende tilbage til strukturen frem til Napoleonskrigene, hvor den ansvarlige kommandant selv stod for skud.
Det ligner skak: fæld kongen og topledelsen, dvs. regeringschefen. Krig er politik med blodsudgydelse, og magtens top er nu kommet under beskydning.
Rusland optræder som en slags protektor for sine nabolande og dermed også for Lukasjenko i Belarus. Han har siden 1994 holdt landet i et stramt greb.
Der skal afholdespræsidentvalg 26-01. For Putin er det afgørende, at Belarus forbliver en loyal lydstat med sin placering ved Ruslands grænse mod vest.
Uro, ballade eller oprør vil være en alvorlig udfordring for styret i Kreml. Før eller siden slipper Belarus ud af de russiske kløer, men det kan tage lang tid.
Præsidentskiftet i USA 20-01 ser ud til ændre holdningen til Ukraine. En fredsaftale tegner til at imødekomme Rusland’s territoriale krav på de østlige provinser.
Modydelsen bliver fred og adgang for Ukraine til opkobling og medlemskab af EU. Forsvarsmæssigt må landets integritet sikres via bilaterale aftaler med en håndfuld vestlande, da NATO-medlemskab ikke kan accepteres i Moskva.
Erstatning for krigsskader kommer næppe på tale, og EU (plus UK og Norge) må påregnes at skulle betale for de omfattende ødelæggelser. Trump’s USA og Rusland kan sikkert enes om den plan.
Perspektivet er derfor, at en civil genrejsning og integration med EU skal give Ukraine en positiv fremtid.
Det vil koste enorme beløb. EU’s slumrende projekt med optagelse af fælles lån kan blive løsningen til at skaffe ressourcerne.
Det skal foregå hurtigt for at opnå de ønskede resultater og bevare opbakningen i EU’s befolkning, som skal betale regningen.
Et boom fra Ukraine’s behov for genopbygning, fornyet vækst og indsats med investeringer og integration vil booste aktiviteten i hele EU med fremstilling af rigtige varer. Der er brug for rigtige ting – ikke AI.
Efterspørgslen vil drive priserne opad, og inflationen i EU vil stige. Det vil løfte renteniveauet.
Håbet er, at EU vil vise sig mere effektiv i civil støtte og genrejsning end med våbenforsyninger.
Hvis det lykkes at forvandle Ukraine til et blomstrende samfund, vil Rusland blive uddistanceret. Hvem ønsker frivilligt at være russer i de næste 30 år?
Et interessant punkt bliver spørgsmålet om ophævelse af de gensidige restriktioner på samhandel og fornyet adgang til køb af teknologi samt tilbagelevering af overtagne pengebeløb, rettigheder og firmaer.
Helhjertet afspænding forekommer vanskelig at gennemføre. Jerntæppet er der på ny.
USA skal finde nye veje til at puste liv i drømme om fortidens storhed
Trump Udgave 2 tager fat 20-01. Hovedelementet i ”Make America great again” er indførelse af told på import.
Det afgørende punkt bliver toldsatsernes højde for forskellige lande og varetyper. Selv om alt og alle er blevet truet i optaktssnakken, så peger pilen på Kina som modpart angående effektiv påvirkning.
Hensigten er at bremse Kina i at udvikle sig til en supermagt med et format som matcher USA’s, altså storpolitik. EU, UK, Japan, Canada og Tigerlandene i Asien har næppe så meget hverken at frygte eller tabe.
Mexico står dog til at blive ramt som en stor næreksportør. Erhvervslivet opererer globalt og handler med komponenter på kryds og tværs af grænser, så genindførelse af hårde landegrænser er vanskelig i praksis. Utallige forstyrrelser og fordyrelser truer, hvis Trump-administrationen opfører sig som ”en ko i en glasbutik”.
Min bekymring er, at Trump’s syn på verden vel kan dateres til Anno 1990. Han vil handle ud fra formodede strukturforhold, som tiden er løbet fra.
Hans stab af medarbejdere får en vanskelig opgave med at opfinde velfungerende løsninger, som ikke ender med at være kontraproduktive.
To problemer skal nævnes omkring startfasen. For det første er valutarisk styrkelse af Dollar et problem, da det modvirker indførelse af told.
Siden valgdagen er USD blevet styrket med 4 pct. mod Euro, men det kan jo udvikle sig – før pendulet svinger baglæns, hvilket må påregnes på langt sigt.
Det andet aspekt drejer sig om udsigt til en stor startbelastning fra told på inflationen i USA. Økonomisk vil det føre til fald i reallønnen for amerikanerne før rygvinden kan indfinde sig.
Et vigtigt punkt bliver omfanget af Trumpismens told-udspil. Vil man ramme alt og alle, eller graduere toldsatserne for at skaffe sig venligtsindede lande og markere, at strafindsatsener rettet mod projektets hovedfjende, Kina.
I praksis vil det sætte Kina under markant ydre pres, og Xi-styret skal derfor finde nye veje frem. Man kan håbe på en venligere linje indadtil for at øge tilfredshed og vækstkraft i landet. Xi risikerer at miste magten, hvis han vælger at føre en hård politik indadtil og udadtil.
Så vil også han ende som medlem af Putin’s samling i Moskva af forhenværende autokrater. Vis mig dine venner, og jeg skal fortælle, hvem du er.
Europa’s Trump-udfordring bliverhans håndtering af Rusland, primært omkring fred i Ukraine og mere overordnet truslen om nedsættelse af de gensidige forpligtelser i NATO.
Atomparaplyen kan blive modificeret, og efter Englands exit af EU har vi kun atomvåben i Frankrig. EU må snart vågne op og finde ud af at optræde mere samlet udadtil. Der er behov for ansvarlighed og selverkendelse.
Tidsfaktoren er imidlertid et problem for Trump– selv om han formentlig vil omtale Biden-årene som en pause i hans ledelse af USA. Alderen (78 år) udgør et problem, og man bør derfor holde godt øje med hans vicepræsident J.D. Vance (40 år) med status af ”coming man”.
USA kan pludselig stå med en meget ung præsident. Jeg er mere bekymret for hans egenskaber og påfund end en krejler som Trump.
USA har en anden struktur end Europa, men svaghederne er de samme.
Udviklingen i teknologi, politisk dikterede krav og økonomi
De storpolitiske forhold danner bagtæppet for udviklingen i samfundet, og det omfatter i varierende udstrækning påvirkning ved direkte krav, skatter eller tilskud.
Vores snævre fokus er lagt på aktier, og her ser vi på udvikling og udbredelse af teknologi og nye produkter i kombination med de generelle økonomiske forhold omkring konjunkturforløb, inflation og renter.
I en årrække har koncerner fra USA placeret sig i spidsen globalt inden for IT-services.
Har det så været orienteret mod overtagelse af eksisterende markeder/produkter, dvs. substitution og effektivisering, eller har det afgørende forøget væksten ved at tilføje nye epokegørende løsninger til gavn og glæde for menneskeheden?
Man kan ikke nøjes med at konstatere høj vækst i IT-firmaerne, som på dygtig måde har udbredt deres fantastiske fortælling om branchen.
Børsmarkedet lever og handler ud fra forventninger om fremtiden. Wall Street har med succes ført an i udbredelsen af denne ”story telling”.
Markedet har altid ret, siges det, og tiden siden Finanskrisen i 2008 har været orienteret mod at deltage investeringsmæssigt i IT-kursfesten.
IT kendetegnes ved hurtig udvikling og langsom regulering af nye påfund, men også af begrænset værdi af beskyttende barrierer i konkurrencen. Det skal derfor gå stærkt med salgsudrulningen, og nye tilbud med varierende profil lanceres som skud fra hoften. Trial and error.
Nyheder modtages med næsten barnlig begejstring. Se, hvad jeg kan! På børsen har man ikke tid til at vente på faktiske resultater. Man satser i blinde og må overgå naboen i drømme om fremtidigt værdipotentiale for at få fat på en aktie.
I 2024 har vi set en foreløbig kulmination af børsbaseret værdiskabelse, hvor Kunstig Intelligens (AI) er det nye nøglebegreb.
Datakraftens størrelse udgør flaskehalsen, og det har presset IT-udbydere med primære kunder ind i et kapløb om kapacitetsopbygning, altså store investeringer.
Leverandørkæden med Nvidia i front profiterer, og børsaktørerne rider med på denne bærebølge.
I sig selv baserer metodikken sig på adgang til eksisterende viden, som sammensættes i en form for association med mulighed for at fremlægge output i form af meningsfulde sætninger, altså brug af ord.
Input af data er derfor afgørende for kvaliteten og værdien af output – med mindre det blot drejer sig om at fylde tomme sider ud uanset om det giver mening eller ej. AI tiltaler enhver med behov for en let løsning.
Kapacitetsudbyderne skal til at udnytte de nye tilbudsmuligheder kommercielt, altså nyttiggøre AI. De satser på at være foran de andre IT-topfirmaer.
Brug af de nye muligheder vil også foregå nedefra, primært i erhvervsvirksomheder. AI læner sig op af begrebet Big Data.
Et interessant aspekt kan blive et skift i retning af centraliseret AI-kapacitet og databaser. Om få år formodes der at komme et skift med lancering af såkaldte Kvantecomputere, som vil give en mangedobling af IT-ydelsen.
Det peger også i retning af centrale datacentre. AI-superchips må påregnes at blive overhalet og må så rette afsætningen mod anvendelse i decentrale IT-enheder.
Værdien af AI og IT som helhed kommer fra produktivitetsfremmende egenskaber og mulighed for bedre kvalitetskontrol.
IT-løsninger indebærer ofte lavere ressource-indsats, altså besparelser. Væksten i verden (ud over IT-anvendelsens egen efterspørgselspåvirkning) har næppe fået et stort boost fra AI.
Det samme gælder de to andre boom-sektorer i aktieåret 2024. Her taler vi om fedmereducerende medicinprodukter og våben med europæiske firmaer i centrum.
Oprustning er spild uden positiv afkastmæssig værdi, men det udgør en påtvungen merudgift indtil Rusland og andre faretruende nationer opgiver voldelig adfærd.
Ukraine-krigen vil give et skub til den teknologiske udvikling af fjernstyrede våben. Det vil øge rækkevidden og geare risikovilligheden op ved angreb.
Der er ved at indtræde et skift i de såkaldte doktriner for krigsførelse, hvor de øverste ledere nu angribes.
Ny og effektiv fedmebehandlinger ved at blive udbredt. Det kan få positiv værdi (vækst) på længere sigt ud over fordelene for brugeren.
Der er dog dybest set tale om et problemkompleks, som i al væsentlighed burde håndteres forebyggende. Kost eller cost? For dansk økonomi er Novo Nordisk’s væksteventyr blevet vigtigt.
Påvirkningen fra politisk dirigerede beslutninger udgør en negativt rettet pil, fx CO2 reduktion.
Det er allerede lykkedes at forvride strukturforholdene, så priserne på el-markedet kan løbe løbsk.
Vi har løbende betalt for kapaciteten i det danske el-system, men nu skal vi udpines yderligere via micro-pricing i et teoretisk marked opfundet af EU-bureaukrater.
Fejlene vil ingen rette op på.
Prisen for grøn omstilling kan allerede ses nu. Når vi alle skal køre i el-biler, går det vel helt galt?
Inflation og renter er inde i en fase med gunstige forhold, men det er næppe en holdbar situation.
Når der opnås fred i Ukraine, skal der fuld fart på økonomien igen. I 2022 var et økonomisk opsving på vej efter den politisk orkestrerede Corona-nedlukning og koma i 2020-21.
Det spolerede Putin ved at angribe Ukraine og kastede dermed en slagskygge ind over Europa, som ikke kunne eller ville yde den krævede opbakning med våben og ammunition til ukrainerne.
Men vi er gode til paradeopvisning, hvor EU nu har indført den 15. pakke af restriktioner mod Rusland. En i kvartalet. Pas bare på derovre. Vi smadrer jer med et pennestrøg på et stykke papir!
USA har jeg omtalt. Verdens penge er strømmet ind i USA, hvor aktiekurserne boom’er og renten ligger 1-2 pct, højere end i Euroland. Logisk set må der påregnes en reaktion med outflow af cash.
Hvis aktieboblen på Wall Street punkterer, vil pengene straks flygte. Mit gæt er problemer på kapitalmarkedet i USA i de kommende år, hvor obligationer (statsgæld) ikke vil fungere som en Safe Haven i forhold til det højt prissatte aktiemarked.
Europa kan stå over for en brat opvågning, hvor vi er nødt til at tage ansvar for hele vores tilværelse og genrejse Ukraine med henblik på fuldt medlemskab af EU i løbet af 10 år. En EU-forsvarsunion vil være et naturligt skridt, hvis USA svigter os. Hvis UK’s atomvåben kobles på, vil det være glimrende.
I Europa skifter regeringsmagten inde på midten ved hvert valg. Det er billedet. Tyskland skal til valg 23-02, og en borgerlig konstellation står i kulissen. I England gik stafetten videre til Labor.
De gamle partier svækkes som en generel tendens, og det peger i retning af et stort opbrud, når der på ny bliver dyb fred i Europa –men det indtræder først, når Rusland falder sammen internt.
Om 5-10 år tyder det på fremkomst af et storstilet opbrud i vore dysfunktionelle lavvækstlande i Europa og Nordamerika. Et nyt Ungdomsoprør må påregnes, men den tid, den sorg.
Nu vil jeg slutte jordomrejsen. Indholdet kan forekomme at være et teoretisk kik ud i fremtiden, og jeg kan heller ikke være sikker på udfaldet.
I må tage mit skøn for gode varer, hverken mere eller mindre, og I må selv overveje jeres syn på fremtiden. Vi er nemlig nødt til at skue fremad. Derfor laver vi budgetter og vedtager finanslove. Det her er ikke Kunstig Intelligens.
Op med humøret! som Asger Lindinger sagde.
Godt Nytår
GUD BEVARE DANMARK
Lau Svenssen
Kilde: EuroInvestor