Rederigigant er bagefter i transportfirmaernes boom

Verden er på mange måder blevet vendt på hovedet.

I årevis var short sea søfart, som DFDS lever af, i top. Man kunne opbygge barrierer mod konkurrence og udnytte stordriftsfordele. Men genrejsningen efter Corona-nedlukningerne har formentlig midlertidigt ændret strukturen.

Selv om DFDS er dygtig til at tilpasse sig med nye rutetiltag, og omsætningen er vokset med hele 23 pct. i Q3 set i forhold til Q3 i 2020, så ender indtjeningen på samme niveau som året før.

Der var dog tale om et rebound i Q3 i 2020 efter et Q2, hvor fragtmængderne faldt markant som følge af Coronanedlukninger.

Trafikken til og fra Storbritannien er det største virkefelt. Her klarer man sig pænt på de lange ruter men dårligt på Kanalen. For at aflaste havnen i Dover er der åbnet en rute til Sheerness, der dog kun dækker løstrailere uden chauffør.

På samme måde er der etableret en rute Kontinentet-Irland for at undgå transit i UK. Lyspunktet i UK og Irland, som rapporteres sammen, er, at Logistics divisionen med landtransport service har fremgang trods bøvl med mange ting og de nye toldkrav efter Brexit.

Forandringsparathed og ekspansion på land

UK-trafikken forløber trods alt acceptabelt, men de nye regler for toldbehandling og mangel på lastbilchauffører på den engelske side af Kanalen besværliggør flowet.

Færger sejler med tomme pladser, selv om der er kø. Den næste trussel fra engelsk side kan blive en langsigtet økonomisk nedtur, men det er et åbent spørgsmål. Jeg forventer en dårlig fase for landet.

Trafikken i Østersøen har længe været indirekte påvirket af EU’s anstrengte forhold til Rusland og Belarus. En betydelig del af transporterne har nemlig slutdestination der.

Disse spændinger er ikke blevet mindre, men trafik over land fra Polen til Belarus er blevet ramt af forstoppelse. På kort sigt er der udsigt til yderligere forviklinger. På lang sigt er potentialet glimrende – men hvornår?

Det tredje og nyeste ben indenfor Ro-Ro ruter er trafik på Tyrkiet. Trumfkortet er sejle uden om Balkan-landene og tæt ind mod hjertet af EU (Trieste, Sète).

Der er også åbnet en rute fra Tyrkiet til Spanien, hvor hovedvaren må være tøjeksport. Tyrkiet er politisk en betændt affære, og økonomien er følsom.

Valutaen er faldet som en sten, og denne nedtur er næppe overstået. Det giver ny evne til at konkurrere på lave omkostninger.

Samtidig har Corona-kludder i forsyningskæderne givet importørerne interesse for at trække produktionen tættere på Europa, altså at forkorte transportafstanden og forbedre fleksibiliteten i ordreflowet. Med nye store skibe har DFDS kapaciteten på plads.

Nu drejer det sig om et få mere skub i udviklingen af eksporten fra landet. Satsningen på 9,4 mia. kroner er meget stor (39 pct.) af den investerede kapital på 23,8 mia. kroner.

Logistics er DFDS’ landtransport. Her køber man virksomheder op, men efter Brexit ser interessen ud til at være falmet for UK-markedet. I stedet gælder det om at styrke sortimentet inden for krævende dele af markedet som køle-/frysevaretransporter.

Foreløbig satser man på at købe op i lande med behov for at benytte skibsruterne, men formentlig vil DFDS gå længere ind i land. Tyrkiet-trafikken er slet ikke nået et punkt, hvor egen landtransport er relevant. Her må man bruge kræfterne til søs og tilbyde god service.

Se hele artiklen på EuroInvestor