Opsving på vej i tankmarkedet

af | jul 29, 2021

Søfarten oplever generelt en fase med stærk stigende aktivitet. Det må opfattes som starten på en genrejsning af mere normale økonomiske forhold.

Vi er på vej væk fra Corona-nedlukningernes lange skygge, men dette problem er ikke helt overstået endnu – hverken som smitsom sygdom (nye mutationer) eller omkring evaluering af rigtigheden i metoden med omfattende ”kryb i skjul” nedlukninger. På det punkt må der forventes et efterspil i en række lande.

Transport af tørlast har ikke opnået bedre priser i de seneste 10 år. Det gælder både for containere og bulk-laster. Der gik helt kuk i forsyningskæderne i 2020, og derfor er der sat ekstra gang i sagerne med at skaffe de ønskede mængder af input uanset om det er færdigvarer, komponenter eller råvarer. Selv bilskibe (Car Carriers) har fået efterspørgslen igen. Stigende råvarepriser ser ud til at have udløst ekstra store indkøb, og dermed er der formentlig også tale om et element af forbigående febertilstand i Bulk-markedet.

Tank har haft tømmermænd i år

Raterne på tankskibe har derimod haft et helt andet forløb. Der var kommet gang i et stort opsving i Q4/2019, og det rullede videre ind i 2020, hvor spekulation i oliepriserne (contango) gav ekstra behov for skibe til lageropgaver. Da Corona-nedlukningerne begyndte i marts 2020 førte det til en blanding af forstoppelse på tankskibe, som ikke kunne losse deres ladning ind på de overfyldte raffinaderier og en ny runde med spekulation i oliepriserne. Det gav et positivt behov for lagerskibe. Men så endte eventyret brat for et år siden. Fragtraterne røg i dørken i andet halvår for stortankere beregnet til transport af råolie (skibstyperne er: 110.000-175.000-300.000 TDW i lastevne).

Se hele artiklen på EuroInvestor