Salget af porebeton og kalksandsten udvikler sig fortsat godt, og der er udsigt til en ny rekord i 2022 for omsætning og indtjening. Resultatet i 2021 satte også rekord med et nettoresultat på 310 mio. kroner. Omsætningen blev på 3,0 mia. kroner, og overskudgraden (EBIT) er reelt på 14 pct. Skattebeløbet er lavt, og det kan vel ikke gentages i 2022, der således tegner til 10-15 pct. i fremgang for overskud før skat, men alligevel samme niveau i nettooverskud.
Fasen med opkøb og konsolidering af branchen og indhøstning af gevinster herved er ved at være overstået for H+H’s vedkommende. Udviklingen i de kommende år skal derfor skifte karakter. Der vil fortsat være medvind fra de allerede foretagne opkøb via rationaliseringer af driften.
Den fremadrettede dynamik skal komme fra nye initiativer og er vanskelig at vurdere, idet der skal gennemføres et generationsskifte i ledelsen. Michael Andersen ønsker at stoppe efter 11 års indsats med genopretning og udvikling af koncernen.
Så langt så godt. Det lykkedes – og tak for det.
Afløseren er Jörg Brinckmann, men han tiltræder først en gang i løbet af de kommende 12 måneder. Indtil da fortsætter Michael Andersen som CEO. H+H befinder sig altså i et vadested.
Gode produkter og gode tider
Styrken hos H+H ligger i produktkonceptet inden for porebeton (gasbeton), hvor man hele tiden videreudvikler og tilpasser færdigvarerne til markedets behov og udnytter nye muligheder.
Man tænker i løsninger omkring brugen i byggerier og metoderne ved montage. H+H viser virkelig commitment til sit produkt. I produktionen satser man på stordriftsfordele og accepterer større udgifter til transport for at kunne dække markederne geografisk. Danmark, Sverige og Benelux-landene betjenes således med varer fra de tyske fabrikker.
Efter kriseårene var overstået og frasalget gennemført af den ellers helt nye fabrik i Rusland, har linjen været at styrke markedspositionen ved at foretage opkøb. Ideen er at konsolidere H+H’s markedsposition ved at placere sig som en af de ledende udbydere i de udvalgte lande.
En mere modig satsning har været tilføjelse af et helt nyt produktområde, kalksandsten. I dag står dette produkt for 29 pct. af omsætningen. Strukturmæssigt styrker det H+H’s stilling som leverandør af vægmaterialer til byggesektoren.
Den tidligere afhængighed af det gode marked i England er samtidig blevet udvandet via tilføjelsen, og salget i dette land udgør nu 29 pct. Polen står for 25 pct. Centraleuropa som indikerer Tyskland & Omegn er størst med 46 pct. i andel.
I 2020 opstod der en forstyrrelse i den normale aktivitet pga. Corona, men i indtjening klarede man sig pænt. Der er generelt høj aktivitet i alle lande. Politisk fremmer Staten nybyggeri i England og Tyskland, men uanset der er efterspørgslen basalt set markedsdrevet. Det betyder følsomhed over for renteforholdene, som fremdeles er meget gunstige.
Gode tider er fortsat situationen, men der er mørke skyer i horisonten med udsigt til mindre gunstige markedsforhold. Den afgørende parameter i den sammenhæng er renteniveauet.
Udsigter for H+H på mellemlangt sigt
Udviklingen i indeværende år må indtil videre siges at være drevet af det igangværende momentum i byggesektoren og stor ordreindgang. Spørgsmålet er, hvordan og hvornår en forværring af de ydre økonomiske vilkår i Europa vil komme til at påvirke aktiviteten. Mit gæt er: på længere sigt.
Ledelsen prøver at begrænse mulige negative påvirkninger ved at afdække indkøb af energi og råmaterialer fremadrettet og via adgang til regulering af salgspriser og vilkår. De ustabile forhold kræver ”hands on” ledelse. Især energipriserne er gået amok. Deres andel udgør ca. 7 pct.
Aktiemæssigt er det afgørende spørgsmål en vurdering af det langsigtede perspektiv for afsætningen. Vil byggeriet i Nordeuropa og England kunne fortsætte på et pænt højt niveau 3-4-5 år frem, eller skal man frygte og tage hensyn til muligheden for et fald i aktiviteten – og dermed lavere omsætning og heraf afledt pres på overskudsgraden pga. fornyet priskonkurrence?
Fordelingen på en række lande udgør en fordel, men rentemæssigt har Centraleuropa-gruppens lande samme forhold pga. Euro-tilknytningen. UK, Polen og Sverige har deres egne valutaer. Reelt bevæger man sig i konvoj og vil følges ad.
Min vurdering er, at H+H må bedømmes som værende robust over for ydre modgang, så længe styrken heri ligger inden for en almindelig skala. Det gælder både angående påvirkningen fra de stærkt stigende energipriser (der bruges primært naturgas og i Polen kul som brændstof) og den langsigtede udsigt til nedkøling af ejendomsmarkedet og dermed mindre nybyggeri pga. højere renter.
Hvis vore samfund i EU og Engalnd derimod rammes af et direkte chok, som udløser en økonomisk opbremsning, vil H+H også blive sat i en situation med behov for hurtigt at rebe sejlene.
Ukraine-krigen udgør den vigtigste trussel i den sammenhæng. Den politiske ide bag det russiske angreb er svær at udgrunde, og derfor er det vanskeligt at vurdere vejen videre frem mod en afslutning af denne forfærdelige og uventede krig i fuld skala. Den sunde dømmekraft er sat ud af kraft i Moskva, og så kan alt jo indtræffe. På langt sigt bør der kunne fremkomme en konstruktiv udgang.
Aktien som placeringsmulighed
Aktiemæssigt må H+H anses for at være en god placeringsmulighed. Der er tale om en stærk virksomhed med sund økonomi. Børsværdien må betegnes som lav med P/E(2022E) på skønsmæssig 10,4 (177/17). Aktiens indre værdi er 97.
Udbyttebetaling er man ikke nået til endnu, men med en lav nettogæld (350 mio. kroner), et stort frit cash flow og en egenkapital på 1,7 mia. kroner ser der ud til at være plads til både at klare vækst og betale pæne udbytter fremover.
Til gengæld blev der i 2021 opkøbt egne aktier for et beløb på 115 mio. kroner, og det er nok også bedre end at udbetale udbytte. H+H har nemlig ingen stærk ejergruppering bag sig som forankring.