Advarsel: den følgende artikel er en form for causeri om nedturen i den nuværende tidsepoke og konsekvenserne ved suboptimering i udnyttelsen af de tiltag, som den centralistiske elite lancerer for at holde os alle beskæftiget, så vi ikke kan opdage meningsløsheden i denne indsats.
Ferieoplevelser kan være nyttige og give indsigt i andre forhold end det man oplever i den daglige trommelom. Det ligner kunstværker: man skal være på afstand for at kunne betragte tingene ret. Min rejse i sommerferien omfattede blandt andet nogle dage med et ophold i Aalborg.
Det er 50 år siden Aalborgbåden stoppede rutetrafikken fra København, og nu til dags klarer fly opgaven for gående passagerer. Jeg kom dog sikkert frem med bil på Corona-isoleret måde og havnede midt i bystyrets igangsatte vejarbejder i centrum. Der er jo frigivet penge til opgaver.
Så sent som 1966 bestilte DFDS to nye Aalborgbåde. Ledelsen var helt ude at trit med udviklingen, og de to nye passagerskibe blev sat ind i 1969/70. Den gik bare ikke, Granberg. Tiden var passé. Farvel og tak allerede i oktober 1970. Man havde ikke lyttet til Sirenernes advarende sang, og skibet Aalborghus fik da også et nyt og mere passende navn, Dana Sirena. Sammen med søsterskibet måtte de i stedet uden større held prøve sig frem med rutesejlads i Middelhavet. Sic transit gloria mundi.
Men Aalborg ligger jo ved Limfjorden, og det kan stadig lade sig gøre at se byen fra sin smukkeste side. M/S Kysten er en 80 år gammel dame, og ejeren tilbyder havnerundfart i Aalborg mod enten øst eller vest. Det er pengene værd – med mindre man lider af psykiske problemer med depression.
Se hele artiklen på EuroInvest