En ulykke kommer sjældent alene. Just som den globale økonomi skulle slippe fri af skyggerne fra Corona-nedlukningerne, er det hele ved at gå i kuk igen pga. Rusland’s angreb på Ukraine.
Økonomien er ramt af et nyt eksogent chok, altså en voldsom påvirkningskraft med negativ effekt.
Mens skadevirkningerne fra Corona-nedlukningerne er ved at ebbe ud, så er forløbet i Ukraine kun i sin startfase og konsekvenserne kan blive vidtrækkende. På det punkt udgør krigshandlinger en ekstra vanskelig problematik, da alt kan ske i en krig.
Sådan er det nu en gang – på kort sigt. På langt sigt vil viserne på historiens store ur kunne flytte sig, og det kan føre til gevaldige forandringer – som regel i positiv retning. Disse store perspektiver må jeg dog lade ligge indtil videre.
Tab af velstand fra lavere købekraft
De to eksogene stød har tilsyneladende ramt den globale økonomi samme sted, og det er unægtelig en uheldig kombination. Varetyperne er dog ikke de samme, men priserne på dem går amok.
Det svage punkt er vareflowet i realøkonomien med flaskehalse og knaphed, som har udløst voldsomme prisstigninger. Inflation er derfor på ny dukket op som en væsentlig økonomisk udfordring.
Fra overflod af vareinput med import som det afgørende sikkerhedsnet, er der pludselig opstået omfattende vanskeligheder i varekædernes indre kredsløb. De globaliserede varekæder har vist sig at være svage over for afbræk.
De velsmurte just-in-time strukturer blev bragt helt i uorden, da politikerne i mange lande gik i panik og stak en kæp i hjulet på det økonomiske kredsløb. Firmaer hev i nødbremsen for at redde sig selv.
Corona som sygdom har påført menneskeheden begrænset belastning. Alle epidemiske sygdomme vil føre til stor belastning.
De vidtrækkende følger af nedlukningerne er derimod udtryk for politisk-administrative beslutninger. Men evaluering af Corona-indsatsen er tabu.
Den kommercielle forståelse ude på de frie markeder førte med forbløffende styrke til et boom i salgspriserne. Det indtraf så snart udbyderne fandt ud af, at de ikke længere var den svage part med deres tilbud om komponenter, færdigvarer og services.
Nu var det blevet producenternes tur til at tjene penge. Mange penge. Realøkonomiens virksomheder vandt over butikskæder og IT-branchens nye e-handelsfirmaer.
Der var ingen problemer med energiforsyningen under Corona-nedlukningen. Tværtimod. Inden for olie er forbruget knapt nok nået tilbage til toppunktet, som var ultimo 2019 før Corona.
Det har dog ikke forhindret priserne på energi i at rykke kraftigt opad. Helt galt har forløbet været allerede før vinteren tog fat, altså før Ukraine-angrebet.
Det har ramt EU-landene inden for naturgas, varme og elektricitet. Olieprisen opfører sig næsten artig.
Problemet denne gang er, at prisboomet nu rammer de private forbrugere med stor kraft men også med store variationer ud fra de pågældende familiers faktiske forhold i hjemmet og på arbejde som transportudgifter.
Belastningen kan virkelig mærkes. Købekraften drænes. Hvad gør man så?
Vil inflationen løfte renterne
Følgevirkningen på økonomien fra stigende og ukontrollabel inflation må blive, at den vedvarende stimulering af økonomien via ekstremt lave renter er ved at være forbi.
Centralbankerne er langt bagefter i deres bestræbelser på at genskabe et rentemarked, som kan fungere uden hjælp, så der kan findes et balanceret renteniveau i forhold til økonomien.
Dybest set findes der ikke længere et velfungerende frit marked for rentedannelse hverken i USA eller Euroland.
Realrenten, som er effektiv rente minus inflation, er røget i kraftigt minus, altså kan det bedre betale sig at bruge pengene i dag end om et år, hvor købekraften må påregnes at være reduceret med formentlig 5-7 pct.