Selskabet er en af dansk erhvervslivs mest spændende virksomheder, men det giver samtidig anledning til en besværlig udvikling. Kort fortalt er GomSpace’s små nanosatellitter og netværk bestående af mange enheder forud for sin tid. Efterspørgslen fra udbydere af nye services baseret på disse billige satellitter skal først sparkes i gang. Man stiller teknologien til rådighed men mangler solide kunder med rentable serviceprojekter baseret på de billige nanosatellitter. Prisen er kun en brøkdel af niveauet for store geostationære satellitter. Det åbner nye, store muligheder.
Der er altså brug for udspil fra entreprenørtyper, som kan se et forretningsmæssige perspektiv i at lancere nye tilbud om satellitnet-services inden for kommunikation, overvågning, sikkerhed, kontrol, måling o.lig. Et par projekter – og dermed attraktive ordrer på netværk – med nanosatellitter hos GomSpace er desværre kuldsejlet pga. manglende finansiering i projektselskabet.
Udfordringen for en ny serviceudbyder er overskuelig opgjort i absolutte beløb men alligevel bastant: der skal etableres et netværk bestående af en stribe nanosatellitter for at kunne dække et geografisk område 24/7. De er jo ikke geostationære. Det meste af investeringen skal gøres upfront, da systemtilbuddet skal fungere for kunderne med det samme. Balladepunktet i et sådant projekt er uklarhed angående indtrængningskurven – og dermed startfasen med underskud. Vil kunderne indgå tilstrækkeligt med aftaler? Forhåndsaftaler er en mulighed for slå hul på bylden.
Strukturen ligner forholdene den gang mobiltelefonerne skullet sættes i gang. Her var der få selskaber, som var beskyttet af en licens, og produktet havde bred appel til forbrugerne. Nye services via nanosatellitter henvender sig ikke til massemarkedet men til erhvervskunder, og det betyder færre salgsmuligheder.
Kort sagt er det op ad bakke indtil der fremkommer markante gennembrud for nye servicepåfund.