Selskabet er ved at gennemføre en større omlægning for at fremstå som et fremtidssikret mineselskab med en tæt-på-grøn profil. Samtidig skal aktiestrukturen rationaliseres ved at sammenlægge de to nuværende aktietyper, som dækker hele virksomheden.
Forandringerne finder sted på et gunstigt tidspunkt med høj indtjening fra minerne pga. høje priser på jernmalm og kobber. Den anden del af koncernen i form af olie- og naturgasudvinding (ca. 100 mio. tønder olieækvivalenter årligt), som nu skal udspaltes, har været igennem en svag periode. Her giver opturen i prisen på olie og naturgas dog pludselig fornyet rygvind. Omvendt oplever minedriften her i Q3 et brat fald i prisen på jernmalm, men med meget lave udgifter per ton vil det stadigvæk være en glimrende forretning. Pendulet er kort sagt svinget den anden vej.
Ud over den forestående omlægning inden for olie og naturgas er der indledt en stor investering i en ny kalimine (Potash) i Canada, som dog først vil være i fuld drift i 2027. Projekter er langstrakte i denne branche. På den negative side er BHP involveret i et ansvarsforhold for deltagelse i ejerskabet af en stor dæmning i Brasilien, som kollapsede i 2019. Erstatninger, kompensationer og bøder kan blive meget store. BHP prøver at klare udfordringen ved at udnytte sin nuværende meget høje indtjening til at foretage hensættelser og andre nedskrivninger, så slutafregningen bedre kan klares, når den en gang bliver fastlagt ved et forlig. Bias er negativ i den slags forhold, og det er ikke godt.
Energi fusioneres ind i Woodside Petroleum
Der er indgået en fusionsaftale med et andet australsk selskab, Woodside Petroleum som vil udgøre 52 pct. af det nye fælles selskab. BHP får en andel på 48 pct. Pointen er imidlertid, at aktionærerne i BHP umiddelbart efter vil få uddelt disse aktier, og dermed vil der ikke være noget bånd længere. Der er altså de facto tale om en desinvestering, hvor værdien øges i kraft af synergi i det nye og større fælles selskab. Woodside har en stor vægtandel inden for flydende naturgas (LNG), og denne sektor står sandsynligvis over for en årrække med høj efterspørgsel og voksende volumen.
Woodside råder nemlig over en række store offshore felter, men beliggenheden er for Australiens vedkommende fjern i forhold til afsætningen. Sejlads væk med LNG-tankere er derfor løsningen. Men selskabet har også felter andre steder, fx i Mexico Golfen. For aktionærerne i BHP kan Woodside-delen blive til en god sidegevinst, hvis gaspriserne kan fastholde det nuværende boom. Aftalen forventes gennemført i første halvår 2022. Målt ud fra de to selskabers børsværdi kan man anslå BHP aktien til at indeholde ca. 10 pct. i værdi i form af de kommende Woodside-aktier (men det er en meget grov beregning uden hensyn til gældsforhold). Man må altså anse minedelen i en BHP-aktie i dag for at repræsentere knapt 90 pct. Priserne på malm contra olie og gas kan også ændre sig.
BHP er desuden engageret i noget så fælt som kulminer. Man vil frasælge sektoren med kul til elværker, hvor man udvinder 14 mio. ton om året. Aktiverne er derfor blevet nedskrevet, da salgsprisen næppe bliver gunstig. Til gengæld vil man fortsætte driften inden for metallurgisk kul (smeltning af jernmalm), hvor man forventer et output i år på 39-44 mio. ton. BHP har nemlig kul med høj kvalitet. Produktion af jern og stål skal først afprøve mulighederne for CO2 reduktion (her er svenske SSAB med i front), og den grønne omstilling forventes først at tage fart i 2030’erne.
Minedriften
De to store mineraler er jernmalm (forventet årligt output: 249-259 mio. ton) og kobber (forventet årligt output: 1,59-1,76 mio. ton). Nikkel er blevet en anden hot vare pga. efterspørgsel til el-biler. Det sidste produkt er helt anderledes, nemlig kali (kunstgødning). Et nyt anlæg er ved at blive opført i det vestlige Canada. Det forventes betalt tilbage i løbet af 7 år, men ressourcerne nede i jorden rækker 100 år frem. Projektet kan derfor udvides med tre trin ekstra, hvis priser og efterspørgsel giver grundlag for det. Problemet er strukturen blandt udbyderne, som er koncentreret, og blandt disse optræder Belarus som et stort eksportland men med usikker leveringsevne. Vestlige sanktioner er en del af denne problematik. De vil hellere end gerne sælge varen.