Den socialdemokratiske mindretalsregerings forslag til rekordhøj beskatning af indkomst optjent via selskaber kommer kun et par uger efter partiets charmemøde i Fredericia.
En række ledende personer i den danske aftaleøkonomi var indbudt til at høre om positive ambitioner for det danske samfunds kortsluttede situation: Vi kan mere. Det burde nok lige være oplyst, at det var en peptalk til trækdyrene ude i samfundet. Budskabet var i virkeligheden: Vi skal HAVE mere (af din indkomst, som vi kan spendere på opfundne ordninger med en påstået positiv effekt).
De fine gæster var til grin for deres egne penge ved naivt at møde op. Men hvem føler sig ikke beæret af en invitation fra landets statsminister, som her ville løfte lidt af sløret for sine i egen øjne store planer for nationen – uanset om det reelt var i en rolle for Partiet? Danskere er jo godtroende folk – og det gælder angiveligt også for folk i samfundets top. De gode græd og de onde lo. I skal selv betale for festen, ligesom de rige sommerhusejere foretrak at sponsere vejen til kommunens sommerkoloni i Matador – og borgmesteren var jo også her en socialdemokrat!
I går kom der nemlig – umiddelbart efter fremlæggelsen af den overordnede plan med forslag til Finanslov for 2022 – et stik modsat rettet og konkret udspil om at forhøje beskatningen af aktieindkomst. Det fremmer ikke væksten, men vil skræmme driftige folk til udlandet.
For erhvervsfolk er Aktieindkomstskatten det reelle og forståelige udtryk for statsmagtens indhug i deres indsats for at frembringe værditilvækst (indkomst). Deres indkomst udgør hele grundlaget for dansk økonomi inklusive alle jobs. Derfor skal den være så stor som muligt.
Men Staten kræver via lovgivning sin urimeligt store del af kagen. De arbejdende tvinges til at overdrage størstedelen(!) af deres indkomst til de ikke-privat arbejdende (SKAT=Nettoudbetaling af indkomst til offentlige ansatte + nettooverførselsindkomster samt faktiske udgifter til driften af den enorme statsstyrede butik). Politikere, som ikke ved ret meget om livet ude i samfundet, fungerer som ansvarshavende i denne proces. Lovbureaukrati (retssamfund) bruges som middel til at omsætte det hele i praksis. Det må jo gå galt. Jo flere penge, der opkræves af Staten og dirigeres rundt på må og få, des større konsekvens af mismanagement.
De produktive trækdyr skal ved lov fremover aflevere samlet 57 pct. til påhænget
Forhøjelsen af skatteprocenten for aktieindkomst fra 42 til 45 pct. vil betyde, at den samlede beskatning i de to trin kommer helt op på 57 pct. Regnestykket ser således ud, idet der ses bort fra startrabatten med 27 pct. skat på et bundbeløb (56.500 kroner pr. person), før det skifter op til 45 pct (i dag 42 pct.):
Når et selskab tjener 100 kroner skal der først betales 22 pct. i selskabsskat. Tilbage er 78 kroner. Men nu skal ejeren/aktionæren så som person betale 45 pct. i Aktieindkomstskat (af udbytte eller kursgevinst). Det konfiskerer 35,1 kroner af de 78. Tilbage er der så 42,9 kroner af de penge selskabet tjente. Den samlede skat i de to reelt forbundne led er dermed oppe på 57,1 pct. Det er denne skattesats ejeren af en virksomhed må forholde sig til. Ejeren får altså kun 42,9 pct.