Held er flidens moder. Ordsproget ser nu ud til at blive virkeliggjort hos Bavarian Nordic. Selskabet har i mere end 25 år kæmpet for at udvikle nye former for vacciner til både forebyggelse og helbredelse. Sidstnævnte var fra starten hovedsigtet, altså terapeutiske vacciner som en ny metode.
Indsatsen i nye vaccineprodukter til mere traditionel brug ved forebyggelse af sygdomme var vel dybest set udtænkt som en form for løfteraket. Det kunne hurtigere skaffe indtægter til at finansiere de ambitiøse og langsigtede R&D-programmer for egentlig medicin. Ny epokegørende medicin vil nemlig for alvor kunne give høj indtjening. Den plan er bare ikke lykkedes – endnu.
Man tog fat på at udvikle medicin baseret på ny vaccineteknologi, og indsatsen var rettet mod nogle af de værste sygdomme overhovedet, kræft og HIV. Beklageligvis er det endnu ikke lykkedes selv om man var tæt på med PROSTVAC mod prostatakræft. Det blev stoppet og er opgivet.
I stedet har man opnået gode resultater inden for den traditionelle brug af vacciner til forebyggelse. Selskabet har etableret en nær relation til USA’s bioberedskab, BARDA, og reelt indgår virksomheden i dag som en aktiv del og kapacitetsreserve. Men det kan man ikke læse nogen steder. Johnson & Johnson’s tætte samarbejde og ejerskab af en aktiepost i Bavarian på 10 pct. må opfattes som en regulær opkobling og førstevælgerposition. Der er ingen, som kan snuppe Bavarian fra amerikanerne, men de holder sig foreløbig ude i kulissen
Fra YT til NYT
Vacciner blev frem til Corona-epidemien anset som værende uinteressant for medicinalindustrien. Brede vaccinationsprogrammer for børn og den årlige influenza-forebyggelse var skrumpet ind til et engrosmarked med få leverandører. Ingen guldgrube. Her hjemme blev produktionen hos Statens Seruminstitut solgt for en slik efter et skandaløst forløb i håndteringen af denne beslutning, som de to regeringsbærende partier S og V fik organiseret. Vacciner blev betragtet som YT.
Corona-epidemien har vendt situationen på hovedet og sat gang i en række udviklingsprojekter beregnet til at imødegå denne trussel så hurtigt og godt som muligt. Den faktiske længde for reel beskyttelse ved de anvendte vacciner kendes endnu ikke, men effektiv dækning rækker næppe mere end 1-2 år.
Det giver store muligheder og værdi for Bavarians R&D-projekt, som er overtaget fra forskning ved Københavns Universitet. Selv om der er gennemført vaccinationer i mange lande, er der en chance no. 2.
Med en form for statslig underskudsgaranti på 800 mio. kroner i ryggen og tilsagn om danske køb af produkterne er det blevet muligt at gå videre. Dermed undgik man at skulle frasælge projektet på roden til en lav pris. Gevinsten ved Going Concern i projektet er høj – selv om der formentlig skal spenderes 1-2 mia. kroner på at nå helt frem til en produktgodkendelse (forudsat virkningen er så god som indikeret)
Hvis det lykkes, er tidsrammen cirka et år fra i dag, altså klar til brug i andet halvår 2022. Der er tale om en booster, som kan anvendes som tredje stik. Hvis Corona bluser op igen, kan man håbe på en fremskyndet midlertidig godkendelse i lighed med Pfizer’s forcerede forløb.