Ukraine-krigen er nået dag 43. På aktiemarkedet har forløbet i Ukraine overtaget al opmærksomhed. Alle andre emner skubbes hurtigt til side og opfattes som sekundære.
Indledningsvis fremkom der et chok på børsmarkedet, idet angrebet kom som en overraskelse – trods et langstrakt forløb med samling af militære styrker inde på den russiske side af grænsen.
Ingen havde fantasi til at forestille sig et sådant angreb, og det viser vel kernen i hele affæren: enten må Putin anse vestlandene for at være bovlamme, bureaukratiske samfund uden handlekraft, eller han er gået amok og har fuldstændigt mistet sin dømmekraft. Han plejer ellers at være snedig og udnytter interne uenigheder mellem vestlandene.
Denne udlægning forudsætter, at man kan koncentrere al beslutningskompetencen hos Putin som person. Som omtalt tidligere findes der angiveligt to dobbeltgængere til Putin, så der kan også være tale om en mere indviklet og helt anderledes baggrund for den nye krig i Europa.
Desværre er der få personer og myndigheder i vores frie del af verden, som formår/ønsker/tør tænke ud af boksen med henblik på at undersøge sagen nøjere. Tiden må vise, om hypotesen er helt eller delvis korrekt angående et forudgående persondrama bag lukkede døre inde i Kreml.
Pointen er beklageligvis, at Vesten muligvis står over for en helt anden og derfor aldeles utilregnelig modpart, som putter sig i sikkerhedsmæssig isolation. Smart – men ikke godt.
Tre faser i reaktionerne på finansmarkedet
Først opstod der et kortvarigt drop i kursniveauet på de europæiske børser. Chokeffekten i Tyskland var på hele -12 pct., hvis man tog udgangspunkt i markedets niveau dagen før invasionen
Danmark kører sit eget ikke-synkroniserede forløb i år, idet vi har en ”lead” struktur – formentlig er vi foran pga. vores høje kursniveau. Vi klarede chokket pænt, da aktierne allerede var faldet pænt fra All Time High.
Efterfølgende rettede kursniveauet sig på forbløffende vis. Det udgør Fase 2. DAX genvandt sit kursniveau rundt 14.500 uden dog at kunne bryde igennem 15.000.
Generelt har USA klaret sig bedre end Europa og haft fordel af den geografiske afstand. Overordnet oplever alle vestlande negativ påvirkning fra forøget usikkerhed og udsigt til store økonomiske tab fra krigshandlingerne.
Hertil kommer balladepunktet med priserne på alle former for energi. Priserne er rykket endnu mere mod Nord – men her er der jo både køberlande og sælgerlande. Følgevirkningen omkring yderligere løft i inflationen rammer dog alle steder, og dermed rykker tidspunktet for rentestigninger eller en mulig krise på obligationsmarkedet frem med stormskridt. Ikke godt.
Stabiliseringsfasen på aktiemarkedet har varet en måned. Det implicitte signal fra markedet var tilsyneladende, at Ukraine-krigen måtte formodes at blive holdt under kontrol uden at løbe løbsk eller brede sig, altså en kortvarig affære, som vil foregå inden for Ukraine’s grænser.
Nu ser der ud til at indtræffe et skifte i holdningen. Tiden går og alle er dybt foruroligede over det vanvid af drab, plyndringer og ødelæggelser, som afsløres i de krigshærgede områder.
Rusland vandt ikke en knusende sejr i en lynkrig, og desperationen hos ledelsen i Moskva vokser hver dag. De interne spændinger i magtsystemet øges.
Samtidig er Vestlandene langsomt ved at komme i gang med reelle modtræk, men det foregår i et sløvt bureaukratisk tempo, som afspejler et ikke-operationelt indstillet politisk-administrativt magtapparat. Man tænker i fredstidslogik om at lukke lidt ned ad gangen for at få skub i forhandlinger med russerne i stedet for at smække døren i.
Hvis vi vil ”nøjes med” at føre krig via økonomiske sanktioner, så må vi acceptere, at det også vil ramme os selv. Man er nødt til at gå hårdt til værks, hvis det skal fungere! Ja, tænk en gang, sådan er tingene faktisk skruet sammen.
Desværre afspejler dette forløb også en forfærdelig mangel på faktuel viden og dømmekraft i EU og på regeringsplan i de enkelte lande.
Kombinationen af folkestyre organiseret via rodløse, forældede politiske partier i superstater og bureaukratisk administration viser på ny sine svage sider – på samme måde som Corona-forløbet godtgjorde det. Vestlandene har en dårlig besætning på Broen. Ikke godt.
Udsigten er en ny russisk offensiv
Perspektivet ser ud til at være en pause med reorganisering før en ny offensiv indledes fra russisk side. Putin har opfundet et krigsprojektet i Ukraine, som han er nødt til at gennemføre. Han er altså blevet fanget i sit eget spind. Make or break. Krigsindsatsen ser derfor ud til at stå over for en optrapning.
Intet tyder på en afslutning af den russiske invasion eller en våbenhvile som forløber for en fredsaftale. Ingen i Ukraine eller Vesten stoler længere på Putin, og den form for dårlig opførsel vil nu hævne sig. Der er brug for ”en ny mand på gården” – uden blod på hænderne.
Vi må derfor imødese en fortsættelse af krigsforløbet i flere måneder. Uret tikker formentlig hurtigt ned i Kreml, hvor Putin-styrets epoke er ved at løbe ud. Fra den vinkel findes derfor en Joker, som helt kan vælte det igangværende krigsforløb og dermed indlede en ny dagsorden. En revolte eller oprør i militæret. Enevælde indebærer en labil situation.
Ny fase på finansmarkedet
Det storpolitiske forløb truer med at involvere EU-landene og USA stadig mere. Men ingen fra vestlig side tør gå hurtigt og stringent til værks. Ruslands overfald på Ukraine kan derfor udvikle sig til et folks kamp mod et angreb udført af en nation. Ikke simpelt og gammeldags som en nation mod en anden nation.
Befolkningen i et land, som vil kæmpe mod en aggressiv regeringsmagt i et andet land. Mennesker mod et System.
På finansmarkedet ser vi nervøst til på dette åbne drama, som er ude af kontrol. Med forbehold for en eventuel russisk retræte for at redde æren, så forekommer udsigten desværre at være dybt foruroligende.